mandag den 21. september 2015

Glimt af September

                             Efterårs Melankoli og Comfort food

Det kommer hvert år - især i September. Dagen bliver kortere, regnen hyppigere og blæsten stærkere. Vinteren sniger sig ligeså stille ind på livet af os. Pludselig bliver varme drikke, tændte stearinlys og bløde tæpper livsvigtige.
Utterslev Mose
"Milkshake" Solhat
"Pink Sorbet" Solhat 







Jeg hører til dem som får et vemodigt sug i maven, når tærskerne ruller ud. Det betyder, at fra nu af skal hver solskinsdag skattes højt. Sindet skal mættes med det særlige bløde lys og stærke farver, mens vi stadig kan være ude. Blodrøde og pink Dahlia, lilla glasbær, knaldorange rønnebær og gyldne solsikker fylder mine vaser. I køkkenet hersker rodfrugter, kål, nødder og ikke mindst svampe meget. Dét glæder jeg til! Samlerinstinktet er stærkt her, så der bages, fryses, syltes og gemmes. Lykken er at hive nogle høstminder frem en særlig kold dag og mindes. Det er videnskabeligt bevidst at vi husker endnu bedre, hvis et minde bliver knyttet sammen med en duft.



Jeg ville gerne være svampesamler, men lige på det punkt, er jeg sgu en agerhøne. Man kan let tage fejl og imod giftige svampe, findes ingen modgift. Så jeg styrer samlergenet ned i Irma og køber Karl Johan, rørhatte og kantareller.

De er et hit ristet på panden med smør, timian, hvidvin og et dryp fløde til et stykke godt brød eller istedet for sovs til kød. Men yndlingen er uden tvivl SvampeRisotto. Det er ren comfortfood! Et glas skummende øl eller kølig hvidvin til er skønt.

Kantareller 


Min SvampeRisotto - til 2 pers.

2 Skalotteløg - fint snittet
2 fed hvidløg - fint snittet
300 g Karl Johan, Kantareller, Bøgehatte, champigoner - eller en blanding 
Et par kviste Timian
3-4 skiver Bacon - sprødstegt til topping
2 1/2 dl Carnaroli eller Arborio Ris 
2 dl hvidvin
1/2 ltr Bouillon - Høns eller Grøntsager
100 g Smør
1 dl revet Parmesan - køb et stykke og riv den selv 
Peber
Evt. Ristede Pistacienødder eller valnødder og lidt æble i små tern (gerne et lidt syrligt æble som Elstar, Ingrid Marie eller Discovery)


Sørg for at alle ingredienser er klar inden.
Varm en sauterpande (pande med høje kanter) op og steg baconen sprød. Læg til side. Tilsæt lidt olie til baconfedtet. Nu skal begge slags løg og timian stege kort til de er glasklare. Tilsæt svampene og rist dem nogle minutter, så de falder sammen og væsken trækker ud. Hæld ris på og lad dem suge den smule væske der er, inden hvidvinen hældes på. Husk at nyde alle de intense dufte - det er ren efterårsk aromaterapi :-) Alkoholen fordamper - så det er næsten nødvendigt at drikke et glas til maden. Nu arbejdes bouillonen forsigtigt ind, lidt efter lidt. Det er nu risene skal koges, så der skal ikke fuld smæk på varmen. Det er ren meditation at passe sin Risotto i de 15 min det tager. Smag for et ris for at vurdere om de skal have mere og tilsæt lidt mere væske. Konsistensen skal være let flydende og cremet. Når de er klar, skal smør arbejdes ind og der tilsættes parmesan. Nu skal det gå hurtigt med serveringen. Top op med æbler, bacon og nødder. 

Rigtig god appetit 
  
 

4 kommentarer:

  1. Kæreste Cendie ... jeg blev helt varm af at læse dit indlæg, du skriver så dejligt, så levende.
    Og din lækre opskrift som jo netop hører en råkold våd regnvejrsdag til. Uhmm hvor er du god. Knus Iris

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Iris :-) Hvor er det skønt du kom på besøg - tak for roserne! Jeg bliver sørme osse helt varm indeni og især i kinderne hahaha!

      Slet
  2. Dejligt indslag Cendie ... jeg ser det først i dag,har haft alt for travlt de seneste par uger.
    I næste uge er det efterårsferie, og så skal der laves svamperissotto, det er sikkert og vist. Glæder mig allerede, din malende beskrivelse af tilberedningen er ikke til at stå for. Mine tænder løber i vand :-)

    Kærlige hilsner, Lisbeth K

    SvarSlet
  3. Kære Cendie.
    Et rigtigt godt og lykkebringende Nytår.
    Bedste ønsker og knus Iris

    SvarSlet