onsdag den 2. september 2015

10 ting I ikke vidste om mig

                               10 ting I ikke vidste om mig



Der er i øjeblikket en trend i blogverdenen med bedre kendskab til blogejeren - den hopper jeg da gladeligt med på :-) Min blog er jo ret ny, så det er da fair nok i lærer lidt mig. Til venstre ser I mig som 3 årig, på vej til Midsommerfest. Da jeg var et par mdr gammel, flyttede vi til Sverige og blev der i 4 år. Jeg tror, min interesse for sprog blev grundlagt her, mens jeg blev 2 sproget.    









1. Jeg er rædselsslagen for katte, slanger og store, sorte edderkopper. Jeg bliver stiv af skræk, når jeg møder en kat - de synes desværre tit jeg er spændende. Hov! Jeg har osse dybdeskræk - jeg bader ikke, hvor jeg ikke kan se bunden! Tror jeg er gået med Titanic i mit tidligere liv.
OG! Kanyler - både i mig og andre. Sidder med hænderne for øjnene til det er væk - skal den partout i MIG hyperventilerer jeg voldsomt. Var for nyligt hos hudlægen for at få fjernet et modermærke - jeg valgte bedøvelsen fra og fik det klippet af. Kanylen var langt mere farlig end blod og av.  



2. Jeg samler på gamle filmplakater - har især et ømt punkt for Lithografiplakater. Jeg er så ufattelig heldig, at have en fantastisk "plakat-pusher" lidt henne af gaden; www.ddposters.com. Jens er en sjov mand som finder helt utrolige ting og vi bliver altid rørende enige om pris og at plakaten selvfølgelig får det bedst hos mig. Vi har ikke vægge nok til dem alle, så indtil videre er 3 fast inventar. De er indrammet samme sted i ægte lakrammer med skrående kant. Planen er at indramme flere og skifte lidt rundt.


3. Jeg kan ikke udstå lyden af flamingo! Til gengæld sover jeg fra torden, alarmer og sirener. 


                                                                            4Min inderligste drøm er en frugtplantage og udgive en bog - om det skal være en koge eller havebog, det ved jeg ikke. Måske en bog om frugt med opskrifter?


5. Jeg ELSKER bøger! Efter jeg har været meget syg af stress i halvandet år, er det blevet svært for mig at læse skønlitteratur. Men jeg savnede det så inderligt, at jeg kastede mig over lydbøger (især krimier) Faglitteratur og magasiner går det glimrende med heldigvis. Biblioteket bruger jeg rigtig meget - det giver mig fred i sjælen, at sidde der og læse alverdens blade og være omgivet af bøger. Den årlige bogmesse er et must for mig.





6. Jeg ELSKER gamle danske film! Fra 1930´erne til de sene 1960´er - så synes jeg det for alvor gik ned af bakke for dansk film (OlsenBanden undtagen). Til gengæld kom der nogle dejlige serier herefter - Huset på Christianshavn og Matador. Min farmor som boede hos os elskede at gense film på VHS, som hun ikke havde set siden de blev vist i biografen. Så ret tidligt kunne jeg replikker fra de forskellige film og de er naturligt gledet ind i mit sprog.
Baronessen fra Benzintanken, Min kone fra Paris, 1 pige og 39 sømænd, alle Morten Korch film - det er sgu næsten som at gense gamle familiefilm! 



7.  At mad og holde have netop er kernen i mig, er ikke tilfældigt. Jeg nedstammer fra 4 generationer af kogekoner og på begge sider af familien har haven været i højsædet i endnu flere generationer - på Sydsjælland.


8. Jeg er opkaldt efter Askepot. Da min mor ventede mig, så hun Rodgers og Hammersteins musical over eventyret Askepot, hvori Cinderella var kogt ned til Cindy. Min mor kunne godt høre, at på dansk ville der blive lagt tryk på I og Y, så hun omskrev det til Cendie. Siden kom der en Barbiedukke ved samme navn til min store fortrydelse, for den klistrede ligesom til mig - "Nåeee, ligesom dukken!". Ellers har jeg altid været glad ved mit navn. 


 9. Jeg er allergisk overfor kaffe - jeg bliver så dårlig og kaster op. 



10. Jeg begriber simpelthen ikke Excel regneark - min hjerne stritter imod ved formler. Næeee, må jeg få en madopskrift :-)

  
  

20 kommentarer:

  1. Kære Cendie Tak for din kommentar på min blog, den blev jeg rigtig glad for! Dejligt, at du fandt min blog. Efter dette indlæg føler jeg jo helt, at jeg kender dig lidt. Spændende at høre for jeg er nok dimentralt modsat på . Har taget så mange blodprøver, at jeg ikke har tal på dem. Er uddannet indenfor sygehus sektoren. Har fået taget så mange blodprøver, da jeg arbejde indenfor kræft forskning, for at have materiale til forsøg.
    Var ved at drukne da jeg var 3 år, men elsker vandet. Jeg elsker katte, men er fuldstændig enig hvad angår edderkopper og slanger. Katte er generelt fjollet med dem, der er reserveret over dem ;-)
    Jeg synes, at det er fantastisk, at du har mod på at skrive en bog. Det synes jeg du skal gøre, sådan en med danske frugter og opskrifter, super. Jeg stiller mig allerede i kø til et eksemplar. Kan godt forstå, at du er vild med gamle danske,film, de er nu hyggelige. Hvilken vidunderlig historie omkring dit navn, tænk at være opkaldt efter den sødeste eventyrprinsesse. Jeg spurgte en dag min far, hvorledes det var at de valgte navnet Tina til mig. Han sagde, at det var efter en berømt skuespillerinde. Men jeg kender ikke lige nogen der i 50erne hed Tina (Jeg er født i 60erne). Så det er nok efter en gammel kæreste han havde :-) Men pyt det er givet i kærlighed og jeg er tilfreds. Jeg kommer ikke alligevel ikke til bunds i det da min mor og far desværre er gået bort. Hav en dejlig dag. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det rørende at læse om ... (er også katteelsker).
      Jeg nyder de kommentarer på diverse blogs Tina.

      Kh. Lisbeth K

      Slet
    2. øh... der skulle have stået "dine kommentarer"

      :-) Lisbeth K

      Slet
    3. Tak for din søde kommentar Lisbeth, jeg er ked af,at jeg først har set den nu. Kh Tina

      Slet
  2. Hmmm det kunne være Tina Louise? Amerikansk skuespiller og sanger :-)
    Det er jeg frygtelig ked af at høre - jeg mistede selv min far som 7 årige. Man bliver lidt rodløs og meget fokuseret på det man har.
    Neeeej det kunne jeg simpelthen ikke klare at arbejde med - stor respekt! Kræft har taget en stor del af min familie, så kæmperespekt for jer der har/forsker i det! Det er en afskyelig sygdom uden mønster - nogle gange virker det, som om den kommer som influenza. Mange får den helt ud af det blå.


    SvarSlet
  3. Hvilket personligt indslag Cendie. Jeg ser at vi har ting til fælles og ting vi ikke er fælles om - men intet der kan stå i vejen for videre venskab!
    Jeg køber gerne en bog af dig :-)
    ... skrev også selv på én, men den er på hylden lige pt. fordi jeg er nødt til at hjælpe min mand meget for tiden (han har været syg og har nogle kognitive problemer, pga. kræft tumor i hjernen). Jeg har den ambition at bogen skal sendes til en redaktør før jul.

    Jeg er ikke bleg for at stå ved hvem jeg er og fortælle om mig selv, men jeg vil ikke have at man kan google sig til alt om mig som person. Derfor optræder jeg anonymt på blogs. Men vi to har jo hilst på hinanden i virkeligheden og jeg er ikke sky på den måde.

    Jeg er semi-kendt i Århus hvor jeg bor fordi jeg har været meget politisk aktiv. Måske er det en af grundene til at jeg også gerne vil være anonym på nettet. Jeg har stor respekt for folk der står frem i offentligheden, jeg ved det kan være rigtig træls. Jeg har prøvet som teenager at blive interviewet til DR og de genudsendte udsendelsen i det evindelige. Selv som 25-årig tændte jeg engang for TV og så mig selv på skærmen. Det føltes ubehageligt. Så længe jeg ikke ytrer mig politisk eller upassende, mener jeg godt jeg kan forsvare at være anonym på nettet.

    Kærlig hilsen, Lisbeth K

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuhhaa det lyder frygteligt! Stakkels din mand - ja, og dig! :-•
      Jeg er ganske lykkelig anonym, bilder jeg mig ind. Målet med bloggen er at træne mig i at skrive - så måske kommer jeg en dag så langt som du :-)
      Jeg glæder mig til du får udgivet din bog - det må være grænseoverskridende!
      Den ene gang jeg har været på tv var heldigvis i Sommersumarum for at vise hvordan man laver Skildpadder og hygge med ungerne. Chancen for det sku blive vist igen er vist forsvindende lille :-)
      "If it ain't broke, don't fix it" - du skal da føle dig tilpas bag din egen pc. Jeg siger ihvertfald ikke noget sscchhuusss ;-)

      Slet
    2. Tak Cendie.
      Knus til dig, Lisbeth K

      Slet
  4. Kære Cendie.

    Nååååh, for et sødt lille pus, der er på vej til Midsommerfest med den skønneste blomsterkrans i håret. Mødte jeg hende, kunne jeg helt sikkert ikke lade være med at dikke dikke og stryge over håret.

    Jeg synes det er skønt, at bloggere er personlige. Der er selvfølgelig en hårfin grænse mellem at være personlig, og at være privat.
    Uden lidt personlighed bliver en blog mere kønsløs og identitetsløs. Og dermed overfladisk.

    Jeg har det bestemt heller ikke godt med slanger og dybder. Eller højder for den sags skyld.

    Selvfølgelig skal du udgive en bog og selvfølgelig skal du have en frugtplantage. If you can dream it, you can do it. Jeg vil være den første til at købe din bog. Husk et enkelt kapitel med diabetiker-opskrifter:o)


    Jeg er helt ude af øvelse, med at sidde her i kommentarfeltet. Men det er nu ganske rart, efter en meget meget lang pause, som skyldes en stor sorg jeg har måttet gennemleve og stadig gennemlever. Min sorg og mit tab af min elskede lillesøster, har canceren også på samvittigheden. Den har efterhånden meget på samvittigheden.

    Ønsker dig og Mr Lennart en vidunderlig weekend.

    Knus og kærlige tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en kæmpe glædelig overraskelse! Tante, du har været inderligt savnet :-)
      Kræften er en BITCH! Du har min dybeste medfølelse - kender alt for godt den ædende smerte og altopslugende mørke der følger med. Som et stort åbent og blødende sår, der er følsomt overfor det mindste. "Tid læger alle sår" siger man. Jeg siger "Tid gør smerten mere udholdelig".

      Jeg fornemmer klart, et "Pas på" i både dit og Lisbeth Ks kommentar. Bare rolig - min overflade er ikke engang ridset endnu. Dette er ment som en hjælp til mine læsere, som sikkert ofte undrer dem over mit sprog.

      Bogskrivning i plantagen måske? Jeg har aldrig lavet noget som helst diabetiker - det må på udviklingsplanen :-) "Et kapitel til Tante"
      Hvor er jeg glad for og stolt af, at du havde overskud til at skrive her!
      L sender trøstende knus til dig og John - jeg, styrke og dikke dikke til smilebåndet :-)

      Slet
  5. Må jeg spørge, hvilken størrelse du har dine FANTASTISKE gamle film plakater i?
    Jeg må seriøst også eje sådan et par stykker! Det er jo min barndom!! :D

    SvarSlet
  6. Det må du - hvis du sætter dit navn på kommentaren!

    SvarSlet
  7. Kære Cendie

    Jeg hører til den gruppe som mener, at den der lever stille lever godt. Jeg har haft en del skrupler med netop det at være anonym, da jeg startede min blog. Man kan godt gemme sin e-mail, rigtige navn osv., men jeg valgte alligevel at åbne op for dette. Mine nærmeste blog-have-veninder ved dog godt, at de ikke skal lægge billeder af mig ud på nettet fra fælles haveture. Der er ikke noget galt med at være mere åben. Det er bare ikke mig. Jeg bemærkede i den usympatiske "nedslags-sag", at Lisbeth K blev kritiseret for at ytre sig og samtidigt være anonym. Det blev jeg gal i hovedet af, for hun underskriver sig altid. Det eneste jeg fandt negativt ved Lisbeth Ks anonymitet var, at jeg ikke kunne sende hende en mail. Nok om det.

    Jeg må le lidt, for at dømme ud fra dine 10 ting, har vi ikke meget til fælles. Kun en enkelt ting eller måske to, men det har været sjov læsning. Jeg startede min egen blog udelukkende for at have en slags dagbog, og for at kunne stille spørgsmål om forskellige haverelaterede ting, da jeg var nybegynder udi haveriet. Det er jeg sådan set stadigt, selvom jeg har erhvervet mig en hel del information ved at følge med i Blogland.

    SvarSlet
  8. PS: Askepot historien er helt vidunderlig.

    SvarSlet
  9. Sødeste Nette, nu er det heldigvis kun en mikroskopisk flig i fik her. Synes det er lidt hyggeligt. Vi har da haven og skriveglæden til fælles ihvertfald.
    Jeg syntes da, Lisbeth K havde underskrevet...det er jeg 100%, men manden er vel desperat efter skyts. Jeg har ikke været der siden min kommentar. Nok om det.
    Jeg har mine info på og jeg ønsker, at folk der skriver til mig idet mindste sætter navn på, så jeg kan stile min kommentar til dem. Det er nemt at gemme sig bag pc'en og et "anonym". Når vi hilser på hinanden, er det osse med navn.
    Selvom jeg har et billede på, så er det sjældent folk genkender mig, så det genere mig ikke :-) Måske hvis jeg engang skulle blive ligeså kendt og elsket som du, Lisbeth og Tante, tar jeg billedet af og fjerner info. Det sker næppe hahahaha!

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Cendie :-)
      Jeg er helt målløs over at se mig selv beskrevet som "kendt og elsket" som tante! Det luner Cendie. Du er bestemt også elsket og jeg sætter så stor pris på dine kommentarer på CDs blog og glæder mig til at følge dig her.

      Jeg har tænkt meget over det med anonymitet. (og igen efter ovennævnte anklage, som jeg har set). Jeg er jo ikke ret meget på nogen blogs overhovedet. Har kun lige været inde i forbindelse med den urimelige hetz der lige har været, og ellers holder jeg mig til CDs blog, bl.a. fordi den ikke er privat.
      Det er ret grænseoverskridende at læse om fremmede menneskers liv. Cendie, dig kender jeg via bloggen hos Claus, og så kan jeg godt få mig selv til at kigge herind - lidt det samme med Nettes blog. Ellers føler jeg mig som en "tresspasser" på en blog. Jeg skrev ret tidligt til CD i sin tid og tilkendegav hvem jeg var, for jeg synes han skulle kende til min fulde identitet, men i starten var mange jo anonyme hos CD - der er en grund til at vi kalder Jytte for tante.

      I det hele taget er det lidt fjollet det med "anonym" for alle ved jo hvem "Lisbeth K" er, lige så meget som de ved hvem alle mulige andre er. Den eneste forskel er at de ved at de ikke kan kontakte mig direkte, men hvor mange gange har man brug for at kontakte nogen direkte?
      Jeg har skrevet rigtig mange læserbreve og en hel del kronikker, men jeg er aldrig blevet kontakte på mail eller pr. brev desangående. Jeg er blevet kommenteret på via avisers blogs og jeg er også blevet lidt hårdt behandlet et sted, men folk bruger jo ikke de personlige kanaler når de vil debattere. De vil netop gerne have det offentlige forum. Det er først når man for alvor gerne vil tæt på folk af en venligt hjerte at man får lyst til at kunne kontakte dem rigtigt og på et personligt plan.

      Fordi jeg kan gemme mig bag prædikatet "Lisbeth K" har jeg ofte været mere åben og ærlig i mine udsagn. Jeg ville helt klart have skrevet mere kedelige og mindre vovede kommentarer hvis jeg havde stået frem med mit fulde navn. Så på en måde er folk kommet til at vide mere om mig end de ellers ville have gjort.
      Jeg er således meget enig i Nettes "den der lever stille lever godt" - men, hvis vi mødes IRL skal I nok få min mail-adresse :-)

      Kærlige tanker, Lisbeth K

      Slet
    2. Okay, den blev lidt længere end forventet! Undskyld at jeg fylder så meget på din blog Cendie! Du kan bare slette den hvis det er for langt eller for meget.

      :-) Lisbeth K

      Slet
  10. Nixen bixen! Det er en skøøøøn kommentar - så den bliver :-) Du er ligesom Troldmanden fra Oz - vi kender dig og ved, du er en stor personlighed, men du er bag gardinet ;-) Mon ikke vi kan rende ind i hinanden igen IRL i Risskov en dag? Tak for din skønne kommentar <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Og du skal ikke føle du trespasser her - den åbne havelåge fører lige til den åbne køkkendør og gæster er altid velkomne :-)

      Slet
    2. Ha,Ha! Det lyder dejligt - og den sammenligning glemmer jeg da aldrig!
      Hokus-pokus-hilsner fra Troldmanden fra Oz
      ... aka Lisbeth K :-)

      Slet